
Kompagni47 genfortæller den verdenskendte kærlighedshistorie om Romeo og Julie i "Koret Fortæller Romeo og Julietta". Et talende, dansende og springende kor fører os igennem klassikerens mange akter og forvandler sig til fortællingens karakterer lige for øjnene af os.

De fleste kan nikke genkendende til den vilde rus af kærlighed som Romeo og Julie oplever - mange har drømt om at opgive deres nuværende liv i en forhastet hormonrus. Kompagni47 fortæller klassikeren i en ny version inspireret af Næstveds gademiljø og introducerer nycirkus, parkour og dans til fortællingen.

Englen - Dydsmønsteret, beskytteren, den perfekte skabning, det ultimativt gode. Men kan det blive for godt? Hvem skal man beskytte, hvor langt skal man gå for at beskytte dem - og hvad er konsekvenserne?

Næstveds Bevægende Kunst er en dokumentarisk film, der sætter ord og billede på den sammensmeltning af bevægelseskunst og Hip Hop kultur der findes i Næstved.